Er du klar til årets fester?

Hvem elsker ikke at være gæst til et brag af en fest eller en hyggelig sammenkomst med venner og familie? Forud for sådan en fest ligger der mange overvejelser og en masse planlægning – som alt sammen er med til at skabe den bedste oplevelse for både gæster og vært.

De fysiske rammer for festen — altså festlokalet eller fest location — er selvfølgelig noget af det vigtigste. Men derudover er der flere ting at huske, når du planlægger en god fest.

  • Vælg en god dato! Selvfølgelig skal datoen først og fremmest passe dig. Men sørg også for at vælge en dag, hvor flest mulige gæster kan dukke op. Gå uden om ferier og andre særlige dage, hvor folk typisk planlægger andre ting. Og inviter dine gæster i god tid! Husk at der også skal være lagt tid ind til at køkkenet/arrangørerne kan tilrette antallet af bestillinger.
  • Få styr på rammerne. Hvor mange gæster skal med? Hvilke faciliteter skal du bruge? Hvor meget vil du selv stå for? Og det store spørgsmål: hvad må det koste? Alt sammen noget der er vigtigt at gøre sig overvejelser om, for at du kan finde den perfekte location til din fest!
  • Stedet er fundet og invitationerne er sendt! Måske har du valgt en fest location, hvor personalet sørger for alt fra mad og musik til pynt, service og bordkort. Men står du selv for nogle af de ting, mangler der lige lidt på din to-do, inden du kan læne dig afslappet tilbage og vente på den store dag. Gennemgå dagen fra start til slut og noter, hvad du skal anskaffe og hvilke beslutninger, der skal tages.
  • Skal der børn med til festen? Så sørg for, at der er taget hensyn til deres behov – og at der måske er plads til leg eller underholdning for dem.
  • Når festen nærmer sig, er det vigtigt, at de folk som skal hjælpe dig med det praktiske under festen – hvad end det er bekendte eller personale – er klædt godt på i forhold til opgaver og dine ønsker for festen. Så kan du slappe af, sænke skuldrene og nyde dagen.

Hold din fest hos os!

På Frederik VI’s Hotel finder du de ideelle rammer og faciliteter til både mindre og større arrangementer — private fester, mindestunde, julefrokoster. konfirmationer,  firmafester og receptioner samt overnatningsmuligheder for op til 122 personer i 62 værelser.

Læs vores selskabsbrochure her

Hold julefrokosten 2023 på Frederik VI’s Hotel

Sæsonen for julefrokoster nærmer sig. Skal det være i år, at julefrokosten skal være ekstra festlig? Så inviter ansatte, familie eller venner til lækker julefrokost og få jeres helt eget lokale — eller hele hotellet, hvis I er mange! Vi er selvfølgelig behjælpelige med udsmykning af lokaler – kun fantasien sætter grænser. Der er også mulighed for overnatning til favorable priser. Men andre ord: få alt samlet på ét sted!

Læs mere om julefrokost på Frederik VI’s Hotel

Konfirmation 2024 på Frederik VI’s Hotel

Konfirmationsdagen er en helt særlig dag! Og derfor skal den naturligvis også fejres på særlig vis. På Frederik VI’s Hotel har vi de perfekte rammer for en dejlig dag i venner og families selskab. Se mere om priser og menuer for et konfirmationsarrangement her.