Det økologiske spisemærke i bronze til Frederik VI’s Hotel

Det har været en længere rejse at komme frem til dagen, hvor Frederik VI’s Hotel fik tildelt Det Økologiske Spisemærke i bronze. En rejse, hvor fokus på ordentlige råvarer og omtanke i indkøb har været i fokus.

Hotellets restaurantchef Liselotte Storm og hotellets køkkenchef Kenneth Hansen har sammen fundet den rigtige vej til at opnå det økologiske spisemærke.

Det har bl.a. betydet flere større beslutninger. Fx står der nu økologisk hyldeblomstsaft, tranebærsaft og Squash til frokostgæsterne – og dermed er den meget populære Pepsi Max væk. Gæsterne kan stadig forespørge på Max’en, men det er dog sjældent, det sker. Det økologiske sodavand og saft er nemlig taget rigtig godt imod.

Stor efterspørgsel på økologi og gode råvarer
Direktør på Frederik VI’s Hotel, Thomas Danielsen, har set en større og større efterspørgsel på økologi og gode råvarer blandt kunderne, og det har været medvirkende til at starte arbejdet frem mod mere økologi i køkkenet; 

”Jeg tror det handler om, at vores kunder og gæster ønsker at tage et ansvar for de produkter, som de køber og bruger gennem os – nøjagtig som vi gør hjemme privat. Det går godt i tråd med den øvrige omstilling, som hotellet er i gang med. Både mht. affaldssortering og madspild samt det ansvar, som vi har med at levere et godt produkt med gode råvarer.”

At have opnået Det Økologiske Spisemærke i bronze betyder, at Frederik VI’s Hotel fremover leverer mellem 30-60% i økologi.

Book dit ophold nu

Ophold & events

Frederik VI’s Hotel
Rugårdsvej 590
5210 Odense NV

Reception 65 94 13 13
Mail: reception@f6h.dk

Tilmeld nyhedsbrev

© 2023 Frederik VI’s Hotel – All rights reserved